Barefood, Pose, Chi - running

Kært barn har mange navne, men fælles for dem er, at man lander enten midt på foden eller foran.
Hvis du løber bør du læse det her!
Normalt når du går i en løbeforretning og får lavet en video med dit løb kan du se, at du lander yderst på hælen og "ruller" fremad på foden og ender inde over midten af tæerne eller over storetåen.
Hvis man løber som pose runner, eller som chi runner, lander du på midt på foden og trækker så foden op under ballerne hurtigt herefter, lige efter hælen er sat i jorden. Det lader sig gøre fordi man som pose runner læner overkroppen ganske lidt fremover og udnytter dermed tyngdekraften til at komme fremad. Det skulle efter sigende være 10% mindre kraftanstrængende at løbe på den måde, og yderligere er "impacten" fra landingen betydelig mindre og dermed chancen for skader i knæ og ryg minimeret.
Hvis du vil prøve en løbestil der er markant anderledes, så skal du forsøge dig med barfodsløb. BEMÆRK løbestilen og den manglende absorbering fra sko er noget du skal vænne dine muskler, knogler, sener, brusk mv. til og jeg råder dig til at lægge forsigtigt ud..... Men en fed fornemmelse at løbe i bare tæer eller et par five fingers og kan varmt anbefale at smide de traditionelle løbesko engang imellem og løbe lidt rundt som moder natur har skabt os.... uden sko :-)
Hvis du synes det lyder svært, så tro om igen. Det er svært og virker akavet, men det er fordi du har vænnet din krop/fødder til at have store klodsede løbesko på. Hvis du smider skoene og prøver at løbe vil du hurtig mærke at det gør nas, at lande på hælen. Du vil derfor hurtig ændre løbestilen til at lande mere fremme på foden eller helt på forfoden.
Hvis du synes noget af det lyder spændende kan jeg anbefale youtube. Søg på barfodsløb, fivefingers, pose running, nicolas romanov, out of bubblegum m.fl. for de forskellige løbestile.
Hvis du har brug for at lære det og du bor i det Østjyske vil jeg gerne undervise dig i det, da jeg selv har praktiseret både barfodsløb og pose running i flere år og har haft stor succes med det.
God fornøjelse :-)
Interesseret i personlig træning ?
Kommentarer
Send en kommentar