Få det korrekte træningsprogram !!

Hvis du er ny i et fitness center kan det i starten godt virke uoverskueligt, da du både skal vænne dig til centret, menneskerne og maskinerne.

Det er fint nok, at gå rundt et par gange og prøve de forskellige maskiner og snakke med de andre medlemmer, men du skal sørge for indenfor kort tid, at få lagt et program, så du ved hvad du skal træne og ikke mindst hvor længe/meget.

Er du nybegynder vil instruktøren lave et program så du 2-4 gange om ugen får styrketrænet hele kroppen på 1 gang. Programmet skal indeholde øvelser til Ben, Ryg, Bryst, Skulder, Biceps, Triceps, Mave (skrå og lige) og evt. noget koordination og balance.

Det er vigtigt du giver din krop tid til at vænne sig til træningen for i starten vil du sikkert føle en stor ømhed dagene efter din træning. Som ny starter man typisk med 1-2 sæt af 12-15 gentagelser. Du skal starte med en vægt så du ikke overbelaster kroppen (sener, knogler og muskler), men samtidig skal du også gerne blive presset, og føle du rent faktisk får brugt kroppen. Derfor er det vigtigt du fortæller instruktøren hvordan den valgte vægt føles.

Et godt træningsprogram inkl. 10 minutters opvarmning og 10 minutters udstrækning må og skal ikke tage mere end 1 time at træne igennem. Du vil typisk få et program med 6-10 øvelser som gerne skulle indeholde øvelser til træning af hele kroppen.

I løbet af de følgende 1-3 måneder skal du så selv løbende øge vægten på de maskiner du træner i. Det er vigtigt hvis du vil have/bevare en udvikling og heletiden blive stærkere. Når du har trænet dit program i max 3 mdr. skal du helst have lavet et nyt. Book en tid hos instruktøren.

Grunden til du skal bruge et nyt program er fordi kroppen/musklerne vænner sig til at udføre de øvelser du gennem de sidste måneder har lavet. Såfremt kroppen ikke bliver udfordret (muskel og motorisk) vil din udvikling stagnere og du vil ikke få samme udbytte af din træning længere.

Og en anden vigtig faktor mht. et ny program er, at det hjælper til at holde motivationen oppe :-) .... og HUSK: Træning er ikke altid sjovt, nogle gange er det OK det "bare" skal overståes!!! :-) men hold ud og få det gjort, så vil du se resultater både fysisk og mentalt.

Hvis du ønsker, at gå skridtet videre end at få lagt et program og selv træne, kan du kontakte mig for personlig træning. Jeg vil selvfølgelig lave et skræddersyet program til dig, vejlede dig grundigt i teknik, samt følge med dig under din træning, så du får maksimalt udbytte af træningen.

Kontakt mig på malmskou@gmail.com


Interesseret i personlig træning ?


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Et træningsprogram for styrketræning af hele kroppen

Træningsprogram til vægttab

Stabilitet i kroppens kerne ??