Løbestil og løbesko

Men hvilke sko egner sig bedst til en løbestil hvor man lander midt-forfod ?? Jeg har selv prøvet forskellige løbesko af, bl.a. Nike Lunar Elite, Newton og Adidas Zero. Newton var egentlig den bedste af de 3 sko, men jeg synes det er lidt af en klods, dels fordi skoen er bred og dels fordi der er en kile under forfoden for at fremme en landing midt- forfod.
Nu har jeg så forelsket mig i Brooks Pure Cadence og wow det er en fed sko. Faldet fra hæl til forfod er 4 mm også kaldet 4 mm drop, hvor det på en "normal" løbesko ligger fra 10-16 mm. Altså et mindre drop gør, at det naturligt bliver nemmere at lande midt- foran på foden. I Brooks Pure Cadence er der en smule støtte i bunden, hvilket gør, at man ikke kommer helt tæt på jorden, som du gør i f.eks. New Balance's minimus eller fivefingers.
Jeg har gennem flere år fulgt tendensen på løbemarkedet, og set at flere og flere producenter laver løbesko med ingen eller mindre drop. Det kan jeg kun tolke som om, at man nu efter flere år, hvor løbeskoene bare blev mere og mere støttende og fik tykkere og tykkere bund er på vej tilbage til det det egentlig handler om, nemlig Natural Running. Udnyttelse af kroppens eget stødabsorberende system, flytte tyngdepunktet ind under kroppen og komme væk fra de ødelæggende hæl landinger som almindelige løbesko opfordre til.
Og hvis du ligesom jeg er/var i tvivl om, hvilke løbesko du skal vælge til natural running/pose running, så vil jeg gerne give et par eksempler på nogle af de løbesko jeg selv har kigget på :
Brooks - Pure Cadence
Inov8 - Road X
K Swiss - Blade
Merrell - Current Glove
Mizunu - Wave Unisex
New Balance - Minimus
Newton - Gravity Natural
Salomon S-Lab
Hvis du ikke kan finde alle mærkerne i de hjemmelige løbebutikker/webshops, så kan jeg anbefale :
http://www.milletsports.co.uk/ - Hurtig levering - koster 10 pund
http://www.wiggle.co.uk/ - Gratis levering til DK
Happy running :-)
Interesseret i personlig træning ?
Kommentarer
Send en kommentar