Kvinder, løft noget jern !!

Det er fint nok, at kvinder gerne vil gå til Zumba, Bokwa, Yoga, Pilates eller andre former for holdtræning / cardio træning, MEN styrketræning med vægte er altså også vigtigt for kvinder ;-)

Der er mange grunde til kvinder bør styrketræne, og der er ligeledes mange myter omkring kvinder og styrketræning og flere af dem giver ligefrem et smil på læben så dumme er de :-)




- Og bare rolig, du bliver hverken grøn eller lige så stærk som kvinden på billedet ;-)


Lad mig først slå fast, at kvinder der styrketræner IKKE kommer til at ligne bodybuildere. Det er næsten fysisk umuligt, da kvinder har langt mindre af hormonet, testosteron i forhold til mænd. Hvis du som kvinde vil være bodybuilder kræver det en enorm indsats både mht. træning og kost (+, og det er min påstand: Kvindelige bodybuildere har på et eller andet tidspunkt benyttet doping, anabolske steroider eller lign.)

Du forebygger skader på længere sigt. Når du træner styrker du ud over dine muskler også sener, knogler, ledbånd osv., og når kroppen er stærk får du færre skader. Det kunne f.eks. være ondt i ryggen. Mange oplever ondt i lenden (ryggen) på et eller andet tidspunkt i deres liv. Hvis du styrketræner og også husker at træne både mave og nedre rygmuskler (core), så forebygger du problemer med ryggen idet dine muskler bliver stærkere, dine knogler styrkes og dermed bedre holder ryggen sund og rask :-)

Det du opnår ved styrketræning er, at du får en større forbrænding når du er i hvile, hvilket betyder, at du nemmere kan holde vægten nede eller tabe dig. Når du styrketræner, ja så får du større muskler (men ikke STORE som mænd) og muskler bruger energi som kommer fra fedt eller glukose (kulhydrater). Ved lav intensitet bruger kroppen primært fedt som energikilde.

Du kan IKKE punktforbrænde fedt. Dvs. hvis du træner balder/lår forbrænder du nødvendigvis ikke fedt fra det område !! Kroppen vælger selv at forbrænde fedtet fra de områder hvor fedtet er lettest tilgængeligt. Du bør for at få den maksimale fedtforbrænding træne hele din krop og ikke kun specifikke områder.

Jeg har ofte hørt sætningen "at omdanne fedt til muskler eller omvendt".. Det er IKKE muligt. Fedt og muskler er 2 vidt forskellige ting og det vil være det samme som at sige, at du kan lave æbler ud af bananer, det er ikke muligt med mindre du er magiker ;-)

- Når du styrketræner forbrænder du som tidligere nævnt primært fedt og kulhydrater. Dine muskler vokser og dermed vokser dit stofskifte også, da muskler kræver meget energi. Det fører til forbrænding af fedt, og det er den proces som nogle gange omtales som "at omdanne fedt til muskler"
- Omvendt. Når / hvis du stopper med at styrketræne, så bliver dine muskler heller ikke til fedt. Musklerne bliver mindre og måske tager du på i vægt, men det skyldes ofte manglende justering i kosten eller manglende aktivitet og IKKE at dine muskler bliver til fedt :-)

Muskler vejer mere end fedt !! Det er sandt ! Når du starter med styrketræning får du større muskler (bliver stærkere), og de forbrænder mere fedt, det har vi vist slået fast :-) Men muskler vejer mere end fedt, så dit vægttab vil måske ikke se så stort ud. Jeg vil anbefale, at du får lavet en fedtprocent måling før, og løbende for så vil du opdage, at selvom du måske "kun" har tabt dig 5 kg, kan du godt have tabt eks. 6 kg fedt, men så tilsvarende fået flere muskler og derfor mindre vægttab. Som det ses på billedet fylder fedt mere end muskler, så selvom det samlede vægttab måske ikke er så stort, så er dit taljemål/hoftemål eller andet måske en bedre "rettesnor" for at du har tabt dig (forbrændt noget fedt :-)

Men derfor bør du alligevel styrketræne hvis du ønsker at tabe dig, for på sigt vil øget muskel aktivitet/større muskler forbrænde mere fedt og dermed større vægttab. :-)

Styrketræning er bevist med til at forebygge knogleskørhed / osteoporose. Knogleskørhed er en tilstand, hvor knoglemassen og styrken nedbrydes så meget, at der kan opstå brud på knoglerne. Du opdager det formentlig ikke før det første brud. Knogleskørhed kan ikke helbredes, men det kan forbygges ved styrketræning, rigtig kost, vitaminer og mineraler (Kalcium og D-vitamin). Der er flere kvinder end mænd der får knogleskørhed ! 

Der er mange flere grunde til du som kvinde bør styrketræne, og jeg vil kort nævne:
- Bedre holdning
- Bedre koordination
- Mere overskud / energi
- En flot og "tonet" krop

Der er sikkert også flere myter og du er velkommen til at dele dem ved at skrive en kommentar :-)

Hvis du er utrænet og skal igang med styrketræning vil jeg anbefale, at du starter med at træne 2-4 gange om ugen og træner hele kroppen hver gang.
Få lavet et træningsprogram i dit fitnesscenter eller hos mig :-) for 150 kr.

Et godt begynderprogram skal indeholde:
8-12 minutters opvarmning (eks. crosstrainer, cykel eller løbebånd),
Ca. 8-10 øvelser, hvoraf 2 af øvelserne er ben øvelser.
Træn hver øvelse 3 gange (sæt) med ca. 12 gentagelser.
Hvert sæt trænes til udmattelse (så du maks. kan tage 12 gentagelser)
Stræk ud hvis der er behov for det

Hvis du helst vil træne på hold (holdtræning :-) vil jeg anbefale Crossfit / Cross Training eller Body Pump. Begge dele er super styrketræning !!


Rigtig god træning :-)



Interesseret i personlig træning ?


Jeg kan kontaktes på:

Email: malmskou@gmail.com
Facebook: almskou@facebook.com




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Et træningsprogram for styrketræning af hele kroppen

Træningsprogram til vægttab

Stabilitet i kroppens kerne ??