Sunde rødbede/spinat boller
Opskriften som den oprindelig så ud er ikke min opfindelse :-), men jeg har foretaget et par ændringer i den, så jeg nu synes den er lidt bedre :-)
Der er en del ingredienser der skal købes ind første gang du vil bage dem, men når de først er købt er der til flere gange :-). Og når du har smagt dem, vil du vide, at det godt kan betale sig. De smager super godt og de holder sig friske og sprøde udenpå og bløde indeni i lang tid (jeg lægger dem i køleskabet i en plastikpose).
Bollerne indeholder rigtig mange vitaminer bl.a. fra grøntsagerne.
De indeholder mange fibre og sunde olier, især fra hør- og chiafrøene.
Her er opskriften:
Ingredienser til ca. 14-16 boller eller 2 franskbrød:
- 100 g revet rødbede
- 100 g revet gulerod
- 100 g revet pastinak/persillerod
- 100 g optøet og vredet spinat
- 50 g gær
- 150 g kerner (fordeling 50 g rugkerner, 50 g solsikkekerner, 50 g græskarkerner)
- 50 g blendede hørfrø
- 25-50 g blendede chiafrø
- 50 g havregryn
- 25 g mørk sirup
- 2 dl skyr
- 1/4 tsk stevia (hvis stevia ej haves, kan der anvendes 1 spsk sukker)
- 2 tsk salt
- 800 g mel (fordeling 200 g grahamsmel, 200 g fuldkornshvedemel, 400 g hvedemel)
- 0.5 L lunken vand
Fremgangsmåde:
Gær røres op i vandet, og der tilsættes grøntsager, kerner, hørfrø, havregryn, agavesirup, skyr, stevia og salt. Dette røres grundigt til en ensartet masse.
Mel tilsættes af flere omgange og der æltes grundigt i 10 minutter.
Hævning 45 min et lunt sted, efterhævning efter formning af boller 20 min.
Kan pensles og toppes med sesamfrø. Bages 20-25 min ved 200 g alm. forvarmet ovn.
Hvis du som mig vælger at bage dem som franskbrød, så fordel dejen i 2 bageforme og bag dem ca. 30 minutter.
Rigtig god fornøjelse :-)
Hej Michael!
SvarSletDin blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.
Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.
Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.
For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen
Hav en dejlig dag!
Med venlig hilsen
- Elin, Findeopskrifter.dk