Pulstræning - pulszoner


Nu jeg er igang med at skrive om løb, så er det mig på sinde, at skitsere de pulszoner som især Polar bruger i deres pulsure. Bemærk, at max pulsen er vejledende, men skal du vide den mere præcist, kræver det altså sved på panden og en svien i lungerne :-) men det kan jeg selvfølgelig godt hjælpe med hvis du skulle være interesseret......

Først hvilepulsen: Den findes ved at lægge en finger på halspulsåren lige efter du er vågnet og så tælle enten (15 sek x 4 = 1 minut) eller tælle antal pulsslag i 1 minut. Du bør gøre det flere dage ex. over 1 uge og så tage den laveste værdi du kommer frem til. Hvilepulsen fortæller lidt om hvilken form du er i.

Max pulsen: Hvis du vil have en vejledende hedder den 220-alder, men ifølge Polar selv er en mere retvisende 210-1/2 alder. For mig der er 32 år er den jf. første beregning 188 og anden beregning 194 slag i minuttet.

Når du kender max pulsen kan du træne efter nedenstående pulszoner. Bemærk dog, at pulsen kan variere hvis kroppen er stresset, syg mv. og derfor er pulstræning ikke altid retvisende. Men for mange nybegyndere og motionister er det ganske glimrende at kende sine træningszoner.

Restitution: 50-60 % af maxpulsen. ----- Det er rask gang, let cykling o.l.
Kredsløbstræning: 60-70 % af maxpulsen. ----- Marathon tempo, let løb, moderat cykling
Konditionstræning: 70-80 % af maxpulsen. ----- ex. 10 km løb, cykling i hårdere tempo o.l.
Anoerob træning: 80-90 % af maxpulsen. ----- 3-5 km løb, længere intervaller o.l.
Rød Zone: Max 90.100% af maxpulsen. ----- ex. 800-1500 m løb

For elitemotionister kan konditionstræningen ligge mellem 80-90%. Det tilrådes ikke nybegyndere og alm. motionister at komme op i Rød Zone, kun når man skal finde max pulsen.

Hvis du føler dig inspireret og gerne vil igang med pulstræning, så anskaf dig et pulsur. Et rigtig godt ur både til begynderen og det øvede er ex. Polars RS200, kan evt. købes billigt hos www.loebeshop.dk. Du er også velkommen til at kontakte mig på malmskou@gmail.com eller 40509980 hvis du vil have lagt et løbe- eller fitness program. Vi aftaler prisen når du kontakter mig.

God fornøjelse :-)


Interesseret i personlig træning ?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Et træningsprogram for styrketræning af hele kroppen

Træningsprogram til vægttab

Stabilitet i kroppens kerne ??